LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Stortalent klar til samme Flensburg-brag som sin far

Når GOG tørner sammen med det tyske storhold Flensburg-Handewitt i kvartfinalen i European League, gentager historien sig 25 år efter. Dengang var det nemlig Keld Vilhelmsen, der spillede mod Flensburg, og nu er det hans søn, 19-årige Lasse Vilhelmsen, der skal prøve kræfter med samme modstander.

Ifølge Fyens Stiftstidende ser Keld Vilhelmsen frem til at se sin søn på banen mod det tyske storhold:

“Det er fantastisk, at de får lov til at prøve det – især når det er de her Europa Cup-kampe. Når man får mulighed for at spille de helt store kampe, så er det noget af det største, man kan få lov til,” siger Vilhelmsen.

Keld Vilhelmsen, der i sin aktive karriere vandt fem DM-titler med GOG, var med, da det fynske hold senest mødte Flensburg-Handewitt tilbage i 2000. Dengang tabte GOG samlet over to kampe, men nu får næste generation altså chancen for revanche.

Den første kamp mellem GOG og Flensburg spilles i Arena Svendborg den 22. april, og returopgøret afvikles den 29. april i Flens Arena. Vinderen går videre til Final4-stævnet i Hamborg sidst i maj.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder