LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Sverige rammes af skader op til VM – usikkerhed om forsvarsprofil

Det svenske herrelandshold i håndbold står over for endnu en udfordring op til den kommende verdensmesterskab.

Efter skader til Bundesliga-profilerne Felix Claar og Oscar Bergendahl op til VM er der nu også usikkerhed om Max Darj, der til dagligt spiller for Füchse Berlin.

Darj pådrog sig en knæskade under en testkamp mod Island den 9. januar, der endte uafgjort 31-31. Hvis skaden viser sig at være alvorlig, risikerer Sverige at miste endnu en vigtig forsvarsspiller, hvilket vil skabe store huller i holdets defensive struktur.

Darj selv er dog optimistisk og afventer en nærmere undersøgelse:
"Det er svært at sige, hvad der er galt. Vores holdlæge vil forsøge at arrangere en røntgenundersøgelse i morgen," sagde han ifølge Aftonbladet.

Sveriges landstræner, Michael Apelgren, har indkaldt rutinerede Andreas Nilsson som erstatning på nuværene tidspunkt. Nilsson, der tidligere har spillet for Veszprem, er en erfaren stregspiller og kan tilføre holdet stabilitet efter alle disse skader.

Med kun få dage til turneringen kæmper Sverige med en udfordrende skadessituation, men håber at kunne stille med en slagkraftig trup.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder