Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nikolaj Jensen

Tårer i øjenkrogen: - Det er meget specielt, siger landsholdsfløj

Så kom den: Kampen som der er blevet talt og snakket så meget om i så mange år. 

SOUTH PARIS ARENA 6 (PARIS, HBOLD.DK):En olympisk håndboldkamp med deltagelse af det danske kvindelandshold. 

Danmark tæskede Slovenien i åbningskampen med cifrene 29-17, og så blev OL ellers kastet i gang med dansk deltagelse for første gang siden 2012. 

Og det er noget, der rører landsholdsfløj og topscorer i kampen med seks mål, Trine Østergaard:

- Det var sindssygt fedt. Altså, der er rigtig mange følelser i spil lige nu. Men jeg er glad og stolt. Det var bare en kæmpeforløsning. Det er dejligt at starte ud med en sejr, siger Trine Østergaard til HBOLD.dk og fortsætter:

- Ja, det er en tåre, der er i øjenkrogen. Der var også lidt tårer i øjenkrogen på vej i bussen. Nu går vi endelig i gang. Jeg er bare glad for at være her. Vi har et rigtig godt hold og mange drømme for, at vi kan gå rigtig langt, så det var en sindssyg god start. 

- Hvordan var de første 5-10 minutter at spille?

- Det er altid specielt. En åbningskamp er altid specielt. Der er meget på spil og mange følelser i det. Der er ekstramange nerver end til den næste kamp, men vi håndterede det rigtig fint og stressede ikke over tingene. Vi holdt os til tingene, konceptet og spillede derudaf, slutter Trine Østergaard.

Nu venter nogle dages kamppause med fredagens åbningsceremoni, inden Norge venter søndag aften klokken 21.00.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER