LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Esbjerg-stjerner afslutter EHF Euro Cup for Norge efter sejr

Når Norge møder Slovakiet søndag eftermiddag vil flere landsholdsboblere få chancen.

Norge sikrede onsdag aften en snæver 29-27-sejr over Rumænien i EHF Euro Cup, men sejren blev samtidig sidste optræden i denne runde for to af holdets store profiler.

Landstræner Ole Gustav Gjekstad bekræftede efter kampen, at både Henny Reistad og Nora Mørk vender hjem og ikke deltager i weekendens kamp mod Slovakiet i Bratislava.

Reistad, der blev kampens topscorer med 10 mål, var blandet tilfreds,

“Det er godt, vi vinder, men jeg er skuffet over, at vi misser så mange skud. Vi var for sjuskede, og det udnyttede Rumænien,” sagde hun til norsk TV2.

Mørk, som gjorde comeback efter en pause, var glad for at være tilbage på banen, selvom hun selv vurderede, at præstationen “kunne have været bedre.”