LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

HH-træner: Det er vigtigt at tage med

Håndboldkvinderne fra Horsens Håndbold Elite hentede lørdag eftermiddag sæsonens fjerde ligasejr.

På udebane tørnede Claus Mogensens tropper sammen med ligaoprykkerne fra Bjerringbro FH, da de to mandskaber krydsede klinger i Kvindeligaen.

I Bjerringbro Idræts- og Kulturcenter var der længe spænding om udfaldet, men til sidst var det gæsterne der løb med de to point.

Horsens Håndbold Elite vandt opgøret med cifrene 28-25 efter en pausestilling på 15-15.

Se kampen i tal herunder:

Bjerringbro FH: Line Gyldenløve 9, Arlinda Hajdari 7, Emilie Bangshøi 3, Louise Hald 3, Mathilde Piil 1, Line Frandsen 1, Sarah Ernebjerg 1. 

Horsens Håndbold Elite: Melanie Bak 9, Majbritt Toft Hansen 5, Mai Kragballe 4, Elin Hansson 3, Hege Løken 2, Emily Stang Sando 2,  Kristin Thorleifsdottir 2, Dicte Sønderskov Andersen 1. 

Jeg er meget glad for sejren, fordi vi vandt trods modgang undervejs i kampen. Vi lod os ikke påvirke, og det var ikke sket i efteråret. Nu har vi i to kampe været i stand til at lukke kampene og vinde, selv om vi er blevet presset. Det er vigtigt at tage med”, sagde Claus Mogensen til Horsens Folkeblad efter kampen.

Allerede tirsdag aften skal Claus Mogensen og co. i ilden igen, når de på hjemmebane byder de forsvarende danske mestre fra Team Esbjerg op til dans.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder