Ung Fredericia-spiller har vist sig frem i opstarten
Den unge bagspiller ser frem til at tage næste skridt i sin karriere og få en mere central rolle på holdet.
"Jeg vil personligt forsøge at bide mig mere fast, så jeg kan få noget mere spilletid. Jeg har ikke et decideret mål for sæsonen, men håber at komme mere og mere ind og tættere på en fast rolle," siger Hejsel til Fredericia AVISEN og understreger, at han har nydt spilletiden i træningskampene.
Han har allerede mærket, at døren til mere spilletid står på klem, og det giver ham ekstra motivation: "Det er utroligt fedt, og noget jeg er mega glad for. Jeg ved, man skal kæmpe for at være der, og det vil jeg blive ved med."
Hejsel har vokset stille og roligt ind i klubben, og den gode stemning i omklædningsrummet gør det nemt for unge spillere at falde til. Med erfaringer fra både træningskampe og mødet med større profiler, blandt andet i Magdeburg, er han klar til at sætte sit præg i den kommende sæson.
Fredag aften tager FHK hul på sæsonen, når de møder Bjerringbro-Silkeborg.