Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

TTH-profil: Det betyder meget for holdet

Håndboldherrerne fra TTH Holstebro bookede torsdag aften en billet til kvartfinalerne i pokalturneringen.

På hjemmebane tørnede TTH Holstebro sammen med ligakonkurrenterne fra Skanderborg AGF Håndbold, da de to mandskaber krydsede klinger i 1/8-finalerne i Santander Cup.

I Gråkjær Arena var værterne stærkest og kunne efter 60 minutters spil glæde sig over avancementet efter en sejr på 32-28.

Se kampen i tal HER

TTH-profilen Thomas Damgaard viste flotte takter i opgøret, hvor han fik netmaskerne til at blafre 9 gange. Han var naturligvis en glad mand efter kampen.

“Det var fedt at være tilbage i Gråkjær Arena, og det var noget, vi virkelig havde set frem til efter en hård pre-season… Det betyder meget for holdet, at vi er videre i pokalturneringen. Det er den hurtigste vej til at komme til at spille om medaljer, og det går vi benhårdt efter”, siger Thomas Damgaard til klubbens hjemmeside.

Fredag aften skal Thomas Damgaard og co. i ilden igen, når de spiller deres første ligakamp. På hjemmebane skal de forsøge at drille DM-sølvvinderne fra Fredericia Håndboldklub.


 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER