LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Morten Pedersen

Tysk landstræner reagerer på stjernens karrierestop: Det er virkelig trist!

Den tyske landstræner Alfred Gislason er meget ked af Paul Druxs karrierestop.

Mathias Gidsel spillede sammen med den tyske stjerne Paul Drux i Füchse Berlin, men det kommer han ikke til i fremtiden, da han har været tvunget til at stoppe sin karriere.

Drux er kun 29 år gammel, men grundet en alvorlig knæskade har han været nødt til at indstille sin karriere allerede nu i en tidlig alder.

Han har tidligere kæmpet med flere skader, og har også været opereret, men denne gang var meldingen fra lægerne, at han skal igennem endnu en operation, og at det ikke er sandsynligt, at han kan komme tilbage på håndboldbanen igen.

Det er selvfølgelig et slag for Füchse Berlin, at de mister ham nu, men det er det også for det tyske landshold, hvor landstræner Alfred Gislason er meget ked af nyheden.

- Det er virkelig trist. Drux er en fantastisk og meget komplet håndboldspiller. En der altid gav alt for sit hold. Desværre har de sidste par år været præget af alvorlige skader for ham, siger Gislason til Sport1.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder