LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Tysk storklub må kigge videre: Profil afviser skifte

Den svenske stjernemålmand Mikael Appelgren bliver i Rhein-Neckar Löwen trods intense rygter om et skifte til den tyske storklub THW Kiel.

Spekulationerne tog fart, da den tyske avis Bild kædede Appelgren sammen med Kiel, som står over for en svær målmandssituation. Kiels spanske nyindkøb, Gonzalo Perez de Vargas, er nemlig langtidsskadet, hvilket har skabt stor usikkerhed om klubbens målmandskabale.

Men efter søndagens imponerende 33-28-sejr over Flensburg-Handewitt skød Appelgren selv rygterne ned.

“Jeg har også læst det. Selvfølgelig er det en ære at blive sat i forbindelse med så store klubber, men det er første gang, jeg hører om det. Der er ikke meget i det,” siger Appelgren til tyske Dyn.

Den 35-årige svensker har kontrakt med Rhein-Neckar Löwen frem til 2026 og understreger tydeligt, at han ikke er på vej væk:

"Jeg har jo stadig et år tilbage af min kontrakt."

Dermed tyder alt på, at THW Kiel må finde andre løsninger, hvis klubben ønsker at styrke målmandsposten inden næste sæson.

Kiels sportschef Viktor Szilagyi har tidligere åbnet for, at klubben måske kunne finde en midlertidig løsning:

“Vi følger Gonzalos genoptræning tæt og vil vurdere, om det bliver sportsligt nødvendigt og økonomisk ansvarligt at hente en kortvarig erstatning,” siger Szilagyi ifølge handball-world.com.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder