Tysklands landstræner har truppen klar til de to brag mod Danmark
Kampene, der spilles i Hamborg den 9. april og i Aabenraa den 12. april, bliver en vigtig del af begge nationers forberedelser frem mod de kommende mesterskaber.
For Tyskland er opgørene særligt vigtige, da de forbereder sig til deres VM på hjemmebane i december 2025. Landstræner Markus Gaugisch har udtaget en stærk trup på 19 spillere, der skal forsøge at matche det danske hold. Blandt de udtagne spillere er profiler som Emily Bölk som har en fortid om ungdomsspiller i Viborg HK, der vender tilbage til holdet, samt målvogteren Katharina Filter.
Den danske trup har de seneste år etableret sig blandt verdens bedste, senest med en EM-sølvmedalje i 2022. Det bliver derfor to intense opgør mod et formstærkt tysk hold. Tidligere landsholdsspiller og nuværende tysk teammanager Anja Althaus ser frem til kampene og roser Danmarks håndboldkultur:
"Fra min tid som spiller i Danmark ved jeg, hvor stor begejstringen for kvindehåndbold er. Det bliver to fantastiske kampe." siger hun ifølge handball-world.news.
Den tyske trup til kampene mod Danmark:
- Katharina Filter (Brest Bretagne)
- Sarah Wachter (Borussia Dortmund)
- Nicole Roth (HB Ludwigsburg)
- Jenny Behrend (HB Ludwigsburg)
- Luisa Scherer (FRISCH AUF! Göppingen)
- Julia Maidhof (Ramnicu Valcea)
- Viola Leuchter (HB Ludwigsburg)
- Nina Engel (HSG Bensheim)
- Mareike Thomaier (HB Ludwigsburg)
- Alina Grijseels (CSM Bukarest)
- Xenia Smits (HB Ludwigsburg)
- Nieke Kühne (HSG Blomberg-Lippe)
- Aimée von Pereira (Nykøbing Falster Håndboldklub)
- Emily Bölk (FTC Budapest)
- Antje Döll (HB Ludwigsburg)
- Alexia Hauf (HSG Blomberg-Lippe)
- Lisa Antl (Borussia Dortmund)
- Marie Steffen (VfL Oldenburg)
- Jolina Huhnstock (Buxtehuder SV)