Vidste du om... VM
Ældste og yngste træner til VM
Tysklands islandske boss Alfred Gislason er 65 år gammel og er VM's ældste træner. Qatars Veselin Vujovic og Kuwaits Said Hadjazi er begge 63, mens Spaniens Jordi Ribera og Tunesiens Mohamed Ali Sghir er 61.
VM's yngste træner er Kevin Decaux og Sveriges Michael Apelgren, der begge er 40. VM's næstyngste træner er Schweiz' Andy Schmid, som er 41 år gammel.
Hvilke lande har flest trænere med til VM?
Island og Spanien har fire trænere med til VM. Islandske Alfred Gislason står i spidsen for Tyskland, mens Snorri Steinn Gudjonsson er landstræner for Island. Dagur Sigurdsson er kroatisk landstræner, Aron Kristjansson er Bahrains boss.
Spaniens landstræner Jordi Ribera har tre kolleger på sidelinjen til VM - den japanske landstræner Antonio Gerona, Xavi Sabate, der er tjekkisk chef og Chema Rodriguez på Ungarns landshold.
VM's højeste og laveste spillere
VM's højeste spiller er den 212 centimeter høje Daniel Blaha fra Tjekkiet. Nummer to på listen er Thorsteinn Gunnarsson på 208 centimeter og Polens Kamil Syprzak med sine 207 centimeter.
I den ande ende af skalaen finder man Kuwaits 168 centimeter høje Husain Mandi og Japans Kota Nakata på 169 centimeter.
VM's største hal
Det er i den kroatiske hovedstad Zagreb, man finder arenaen med plads til flest fans til VM.
Arena Zagreb har en kapacitet på 15.200.
Unity Arena i Bærum uden for Oslo er næststørst med plads til 15.000 tilskuere.
Hvor mange penge får man for at vinde VM?
Guldvinderne modtager 723.000 kroner for at vinde VM. Nummer to får 433.000 kroner. Bronzevinderne får 290.000 kroner.
Hvor gammel skal man være for at kunne spille VM?
Ifølge IHF-regler skal man være mindst 16 år gammel, før man kan være på banen til VM.
Flest VM-deltagelser
Tyskland og Sverige har været med til flest VM-slutrunder, 26 ud af 28 gange har de været med.
Spanien har været med i alle slutrunder, de har kunnet deltage i, men har kun været med 22 gange.
Danmark har været med i 25 ud af 28 VM-slutrunder.
Frankrig har været med 24 ud af 28 gange.
Flest mål til VM
Nordmakedonske Kiril Lazarov er topscorer til VM. Nordmakedoneren lavede 92 mål i 2009-slutrunden i Kroatien.
Hvem har vundet flest guldmedaljer
Franske Thierry Omeyer er den spiller, der har vundet flest VM-guldmedaljer. Fem guldmedaljer hænger hjemme hos Omeyer.
Flest gange VM-vært
Tyskland har været værter for VM syv gange og bliver værter for ottende gang i 2027. I 2029 er Tyskland også værter.
Værtskaber uden for Europa
Kun fem gange har der været VM uden for Europa. Japan var værter i 1997, Egypten i 1999, mens Tunesien var værter i 2005, Qatar i 2015, inden Egypten igen var værter i 2021.
Flest guldmedaljer
Frankrig har vundet flest verdensmesterskaber. Seks gange har Frankrig taget guldet. Det første VM blev vundet i 1995. Fra 2009 og frem vandt Frankrig 4 ud af 5 verdensmesterskaber.