Vildt skifte på vej? Skjern-profil sættes i forbindelse med Bundesligaens førerhold
Den tyske rekordmester har ifølge mediet taget kontakt til Skjern Håndbold for at undersøge muligheden for at hente Jon Lindenchrone, som tidligere har spillet for Rhein-Neckar Löwen.
Lindenchrone vendte i sommer hjem til Danmark efter to sæsoner i Löwen, hvor han imponerede offensivt og blandt andet udfyldte rollen som afløser for den skadede kroat Ivan Martinovic, der nu spiller i Veszprém.
THW Kiel står nu uden sin stjerneskytte Emil Madsen i resten af året, og klubbens direktør Viktor Szilagyi har allerede åbnet døren for, at der kan ske noget på transfermarkedet:
"Vi vil følge Emils genoptræning tæt og handle, hvis det bliver nødvendigt," siger han til Sport Bild.
Ud over Lindenchrone nævnes også Alex Dujshebaev fra Industria Kielce som en mulig forstærkning.