LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

MAEF

Nedlagt af Gidsel og Andersson: Nogle af verdens bedste

Dinamo Bucuresti var så tæt på men fik ikke noget med i Berlin, og det vækker ærgrelse.

Dinamo Bucuresti var tæt på at bryde Füchse Berlins imponerende hjemmebane­statistik, men måtte se sig slået 32-31 efter et straffekast i sidste sekund.

Mathias Gidsel lavede 11 mål og Lasse Andersson tre.

De rumænske gæster leverede en stærk præstation og gik til pause foran 18-16 efter solidt forsvarsspil og en storspillende Ionut Iancu i målet.

Holdet holdt føringen langt ind i anden halvleg og udlignede til 31-31 få sekunder før tid, inden Tobias Grøndahl afgjorde opgøret for Berlin.

Efter kampen var der ærgrelse hos Dinamo Bucuresti.

”Det er altid svært at spille i Berlin. De er et af de bedste hold i verden lige nu. Vi kom hertil for at vinde og samle det hele, men sådan er håndbold. Det var en god kamp for os. Vi forsøgte at komme tilbage og finde selvtillid i spillet,” siger højrefløj Andrii Akimenko til Eurohandball.

Frederik Ladefoged var med for rumænerne og scorede et enkelt mål i opgøret.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder