LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Lærke Møller slår fast: Vi sparer ikke til Champions League

Team Esbjerg skal en tur nordpå i aften, hvor de skal møde TTH Holstebro i Gråkjær Arena. Både gæster og værter spiller sidste runde i Primo Tours Ligaen før EM-pausen, men ser også frem til at skulle spille europæisk på søndag.


Før kampen har HBOLD.dk talt med Lærke Møller, som skiftede til Team Esbjerg fra netop TTH Holstebro før denne sæson. Og hun fortæller at der er stor fokus på kampen og især egen formåen.


– Det er jo den sidste kamp i ligaen i lang tid, så det er vigtigt at få sluttet rigtigt godt af. Også i forhold til at blive i toppen. Vi har især haft meget fokus på os selv – også efter at vi jo mødte Krim i weekenden. Der er hele tiden noget som kan forbedres, og det handler både om fart i spillet og aftaler.


– Kampen mod TTH er jo en gang kamp vi skal vinde og alle forventer det, men et er at sige det – noget andet er at gøre det. Det er så vigtigt at de aftaler man har som hold bliver overholdt, og det arbejder vi meget med for tiden. Og så ved vi jo også godt, at når der sker noget i klubberne, så træder spillerne tættere sammen. Og man må jo sige, at TTH har oplevet en del modgang i den sidste tid, med Pethar Krautmeyers sygdom og Stine Andersens alvorlige skade. Så vi tænker, at de kommer med ekstra gejst. Men fokus er hos os selv. Vi skal ikke spare spillere til Champions League-kampen på søndag.


Personligt glæder Lærke Møller sig til et gensyn med folk i TTH Holstebro, som hun forlod i sommer.


– Det bliver godt at møde de mennesker, som er i og omkring klubben i aften. Det havde selvfølgelig været sjovere at spille, men jeg glæder mig til kampen. Det bliver sjovt. Og så skal Stine Andersen bare have en kæmpekrammer, for jeg ved hvad hun skal igennem nu, slutter Lærke Møller


Kampen spilles klokken 19:30. Og efter kampen vil der være reaktioner her på siden.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder