Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Miklas Ravn Campbell

Den første semifinalist ved EM er fundet

De forsvarende verdensmestre fra Norge kunne tirsdag aften, som de første, fejre en plads i semifinalen.


Norge mødte selv Ungarn, der med Kim Rasmussen i spidsen kun havde æren at spille for. Dette betød bestemt ikke, at det blev en nem kamp for Norge. Ungarn var nemlig flere gange i kampen foran. Men midtvejs i 2 halvleg skabte Norge et hul til ungarerne, som de til slut næsten fik hentet. Men det lykkedes Norge, at holde Ungarn lige bag sig, og derfor kunne de juble over en sejr på 23-24.


Med de to point i dagens kamp, kom Norge op på 8 point. Hvilket ingen af de andre hold i gruppen ville kunne overhale, og da både Danmark og Rumænien maksimalt ville komme op på samme antal point, så ville de ikke kunne tage 1.pladsen fra verdensmestrene, da Norge har slået begge hold, og derfor ville tage førstepladsen grundet reglen om, at være bedst indbyrdes.


Den sikre førsteplads giver Norge en unik mulighed for, at få hvilet nogle af de profiler, der har spillet meget igennem turneringen. Dette betyder altså at spillere som Nora Mørk, Camilla Herrem og Veronica Kristiansen kan få længere tid til at gøre sig klar end andre holds profiler, som onsdag aften alle skal spille kampe, som er afgørende for deres nations videre forløb i turneringen.


Norge spiller sidste kamp i mellemrunden onsdag aften kl.20:45, og det bliver spændende at se, om de udnytter muligheden for ekstra restitutionstid til profilerne, hvilket utvivlsomt vil give Norge fordele i kampen om medaljerne.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER