LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Kristian Kristensen: Det vil være en stor skalp, hvis vi slår Siófok KC

Herning-Ikast Håndbold spiller senere idag femte runde i gruppespillet i EHF Cup.


I IBF Arena i Ikast venter der en ægte topkamp, når det midtjyske mandskab tørner sammen med det ungarske storhold Siófok KC.


De to mandskaber skal i direkte duel om førstepladsen i gruppe B, hvor det ungarske hold lige nu indtager førstepladsen i rækken. Midtjyderne kan med en sejr på fem mål eller mere overtage førstepladsen i puljen med én runde tilbage.


“Vi har vores reference fra det omvendte opgør, hvor vi spillede en rigtig fin kamp mod dem. Vi var med et langt stykke af vejen men måtte se os slået 25-21, hvilket sandsynligvis betyder, at vi skal op at vinde med fem mål for at blive nummer ét. Men det jagter vi selvfølgelig, og vi kan jo godt lide, hvis vi kan lykkes med at tage en stor skalp i ny og næ. Det vil det være, hvis vi slår Siófok”, siger HIH-træneren Kristian Kristensen til klubbens hjemmeside.


Opgøret spilles i IBF Arena med kampstart klokken 14.00.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder