Anne Mette Pedersen stopper i Herning-Ikast Håndbold efter indeværende sæson
Pressemeddelelse fra Herning-Ikast Håndbold:
Der venter Anne Mette Pedersen nye udfordringer, når hun stopper i HIH-trøjen efter indeværende sæson
Anne Mette Pedersen har spillet i HIH-trøjen af to omgange, senest i perioden fra 2017 til og med indeværende sæson. Anne Mette Pedersen har i indeværende sæson scoret 17 mål i ligeså mange kampe i den danske liga.
Klubben har valgt at benytte en klausul i kontrakten, som fritstiller Anne Mette til sommer, og vi ønsker hende held og lykke med fremtidige udfordringer.