LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

V. Jensen

Juri Knorr efter nederlag til Kiel: "Det gør ekstremt ondt"

Den tyske landsholdsspiller Juri Knorr og Rhein-Neckar Löwen måtte igår se sig slået med et enkelt mål efter forlænget spilletid til THW Kiel i DHB-pokalsemifinalen

Den tyske Rhein-Neckar Löwen profil Juri Knorr var tydeligt skuffet efter gårsdagens nederlag i pokalsemifinalen til THW Kiel. En kamp som måtte helt ud i forlænget spilletid, før vinderen kunne findes. 

“Det gør ekstremt ondt” udtalte den tyske bagspiller til mediet ARD kort tid efter kampen.

Den kommende Aalborg Håndbold spiller blev topscorer for sin klub med hele ni scoringer, men missede to afgørende straffekast på sin landsholdskollega Andreas Wolff i den afgørende fase af kampen. 

“Jeg misser det afgørende straffekast – og alligevel redder David bolden, redder os og min røv. Og så formår jeg stadig ikke at sætte den sidste bold ind"

Rhein-Neckar Löwen må derfor nøjes med at kæmpe om en tredjeplads i DHB-pokalen, når de senere i dag møder HBW Balingen-Weilstetten, som tabte deres semifinaleopgør til MT Melsungen. Opgøret bliver fløjtet igang 12.35. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder