Jakob Larsen håber, at han kan påvirke sin kone
Nykøbing Falster Håndboldklub havde kniven for struben mandag aften, da de tørnede sammen med København Håndbold på udebane.
Jakob Larsens mandskab var nødsaget til at hente en sejr i hovedstaden, hvis holdet forsat skulle have forhåbninger om at sikre sig en plads i DM-semifinalerne.
På fornem vis lykkedes det falstringene at hente en sejr i Frederiksberg Hallerne, da der ved slutfløjtet stod 29-34 i NFH-favør.
Nykøbing Falster Håndboldklub kan dog ikke selv afgøre tingene. De skal selv sikre sig sejren mod TTH Holstebro i den sidste gruppekamp på hjemmebane, men samtidig er de afhængig af hjælp fra Odense Håndbold, som på hjemmebane tørner sammen med København Håndbold.
Nu håber NFH-træneren på hjælp fra Odense Håndbold og lover sin hustru (Odense-spilleren Kamilla Larsen red.) massage, hvis fynboerne tager sejren.
“…Jeg håber, at jeg derhjemme kan sørge for at påvirke min kone til at yde en god indsats, og jeg skal nok love at give hende massage fra nu af og til evighed, hvis de vinder kampen på mandag”, siger Jakob Larsen blandt andet til TV 2 SPORT.
Se mandagens kamp i tal herunder:
København-NFH 29-34 (15-18)
København: Jenny Alm 6, Hanna Blomstrand 6, Maria Lykkegaard 3, Larissa Nusser 3, Mai Kragballe 2, Debbie Bont 2, Kelly Dulfer 2, Louise Føns 2, Linn Blohm 1, Anne De La Cour 1, Andrea Hansen 1.
NFH: Sofie Olsen 8, Anna Lagerquist 8, Dione Housheer 5, Matilde Nielsen 4, Emelie Westberg 4, Læerke Pedersen 2, Isabella Jacobsen 1, Angelica Wallén 1, Kristina Kristiansen 1.