IF Stadion har truppen klar til den kommende sæson
IF Stadion har truppen klar til den kommende sæson efter et par store tilføjelser til holdet.
IF Stadion kunne tirsdag eftermiddag præsentere på klubbens facebookside, at man har fået stregspilleren, Frederik Hugo-Børge Mortensen, tilbage til klubben efter et kort ophold hos divisionskonkurrenterne fra Korsør/Slagelse Håndbold.
Dette er dermed den sidste brik i “puslespillet” for den ambitiøse og traditionsrige klub, som har et klart mål om oprykning til landets næstbedste række i den kommende sæson. Cheftræner Thomas Schou udtaler følgende til klubbens facebookside om tilføjelsen af Frederik Hugo-Børge Mortensen til truppen: “Vi glæder os til at have Frederik tilbage i klubben, hvor han skal passe stregspositionen sammen med Michael Bo Hansen”.
IF Stadion har også hentet venstrebacken Frederik Høyer fra HØJ Elite samt brødreparret Jacob og Morten Zøhner fra henholdsvis Næstved/Herlufsholm og Grindsted IF.
IF Stadion åbner sæsonen d. 21. september mod Køge Håndbold på udebane.