LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Ung Kiel-spiller drager videre

THW Kiels unge bagspiller Linus Kutz tager næste skridt i sin karriere.

Den 20-årige tysker har underskrevet en toårig kontrakt med VfL Eintracht Hagen i den næstbedste tyske håndboldrække.

Kutz, der har udviklet sig i THW Kiels ungdomsafdeling og debuterede for klubbens førstehold i september 2024, ser skiftet som en vigtig mulighed for at få mere spilletid.

- Jeg har fået en fantastisk støtte i Kiel og lært utroligt meget af at træne med de bedste. Nu er det tid til at bevise mig i et nyt miljø og få værdifuld spilletid på højt niveau, siger Kutz.

Selvom Kutz nu forlader Kiel, understreger klubbens sportsdirektør Viktor Szilagyi, at man fortsat vil holde øje med den talentfulde bagspiller.

- Linus har taget store skridt hos os, men han har brug for regelmæssig spilletid for at udvikle sig yderligere. Vi vil fortsat følge ham tæt og håber at se ham i en THW-trøje igen i fremtiden, siger Szilagyi.

Kutz har indtil videre spillet 30 kampe for THW Kiel og scoret 17 mål. Han har desuden markeret sig på det tyske ungdomslandshold og forbereder sig i øjeblikket til U21-VM til sommer.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder