Plock overraskede og jagter overraskelsen nu
På forhånd var Nantes spået gode chancer for samlet avancement, men polakkerne viste stor styrke, særligt i første halvleg.
Ved pausen førte Plock 17-12 efter en stærk indsats i både forsvar og angreb. I anden halvleg fik gæsterne dog bedre fat og reducerede afstanden, så det endte med et tremålsnederlag, der holder spændingen intakt før returopgøret i Frankrig.
Efter kampen var Wisla Plock-træner Xavi Sabate tilfreds med sit holds præstation, men understregede, at arbejdet langt fra er færdigt.
- Vi præsenterede os rigtig godt i første halvleg og lavede nogle ændringer efter pausen. Lige nu har vi en føring på tre mål, og vi tager til Nantes fuldt motiverede for at vinde, sagde Sabate til Champions Leagues officielle hjemmeside.
Den spanske træner ved, at der venter en svær kamp i Frankrig, men med en stærk indsats i det første opgør har Plock givet sig selv et godt udgangspunkt for at spille sig videre til kvartfinalerne.