LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Laura Damgaard: Jeg synes vi er vildt gode, når vi løber og trykker på

Torsdag tørnede ligamandskabet fra Viborg HK sammen med norske Aker i en træningskamp.


I VIBOCOLD Arena i Viborg var det de norske gæster som kom bedst fra start, men til sidst var det de grønblusede viborgensere, som sikrede sig sejren på 33-32.


“Jeg synes vi er vildt gode, når vi løber og trykker på, men det er også lidt det, der skal arbejdes med i de perioder, hvor vi ikke lykkes. Vi smider mange bolde væk og laver tekniske fejl, når det går så stærkt. Så i de perioder, hvor det lykkes godt, er det en rigtig god ting for os, men vi skal også slå bolden i jorden en gang i mellem og bare bygge op”, siger Viborg-spilleren Laura Damgaard til klubbens hjemmeside.


I denne uge drager Viborg-mandskabet på træningslejr i det franske, hvor der blandt andet venter træningskampe mod Allan Heines Nantes.


Klubbens første gældende kamp spilles den 22. august, når de på udebane støder sammen med Ajax København i 1/8-finalen i Santander Cuppen.


Se torsdagens kamp i tal herunder:


Viborg HK: Laura Damgaard 7, Kristina Jørgensen 7, Majbritt Toft Hansen 5, Carin Strömberg 5, Pauline Bøgelund 4, Anne Sofie Filtenborg 2, Stine Andersen 1, Thilde Frandsen 1 og Julie Thinggaard 1.


Aker Tophåndball: Karoline Lund 7, Marielle Martinsen 6, Maja Grøgaard 4, Julie Berg 3, Karoline Borg 3, Tuva Ulsaker Høve 3, Ane Høgseth 2, Marielle Nordvang 2, Freja Christensen 1 og Zoë van der Weel 1.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder