LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

V. Jensen

Tysk stjerneskud om skifte til Flensburg: - mentalt meget udmattende

Et af de helt store talenter i tysk håndbold, er den 21-årige bagspiller Marko Grgic, som i 2026 skifter til den nordtyske topklub SG Flensburg-Handewitt

Marko Grgic, som til daglig spiller i den tyske Bundesligaklub Eisenach, har været en af de mest eftertragtede spillere i de seneste sæsoner, hvor flere klubber har været ude efter den talentfulde bagspiller.

I lang tid gik der rygter på, at den 21-årige tysker skulle til Hannover, men dette blev dog aldrig aktuelt, og Grgic valgte i stedet at skrive under på en kontrakt med Flensburg gældende fra sommeren 2026.

En periode hovedpersonen selv beskriver som mentalt udmattende: 

“Der sker meget nu. Min transfer var lidt irriterende og mentalt meget udmattende. Men for mig var det altid vigtigt at levere min bedste præstation.” fortæller han til mediet Sportbild

Marko Grgic har spillet en fantastisk sæson for sin tyske klub Eisenach, hvor han lige nu topper topscorerlisten i Bundesligaen foran den danske stjerne Mathias Gidsel. Og selv om, at han i øjeblikket spiller samtlige minutter på banen, er kampen om spilletiden med Simon Pytlick og Lasse Møller, når han skifter til Flensburg, ikke noget der skræmmer det unge supertalent: 

“Jeg er 100 procent overbevist om, at jeg kan sejre. Jeg ved, hvad jeg er i stand til. Jeg ved, hvad jeg vil være i stand til i fremtiden. Og jeg ser frem til denne udfordring. Jeg vil virkelig gerne bevise mig selv”

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder