Norsk bagspiller stopper i Herning-Ikast Håndbold til sommer
Pressemeddelelse fra Herning-Ikast Håndbold:
I sommeren 2017 kom norske Tonje Løseth til det midtjyske fra tyske Metzingen, men nu ønsker håndboldkrigeren at afprøve sig andetsteds. Således stopper hun til sommer i Herning-Ikast Håndbold efter tre sæsoner i klubben.
Den 29-årige back har netop bekendtgjort over for sine holdkammerater, at hun forlader klubben efter indeværende sæson, hvor hendes aftale med HIH udløber.
Fra Herning-Ikast Håndbolds side vil vi gerne sige tak til Tonje Løseth for altid at være topprofessionel og altid at give sig 100 %, hvilket vi ved, at hun vil fortsætte med at gøre sæsonen ud. Vi har været glade for Tonje i både klubben og truppen, og vi ønsker hende alt det bedste i fremtiden.