Sandra Toft bakker op om nyt damehold i Holstebro
TTH Holstebro har igennem mange år haft to ligahold i klubben.
Det ændre sig dog til den kommende sæson. Der vil dog stadigvæk være to ligahold i selve Holstebro, men begge ligahold kommer ikke til at hedde TTH Holstebro i fremtiden.
TTH Holstebro meldte nemlig for nyligt ud, at damerne fra den kommende sæson af bliver styret af moderklubben HH90 i stedet for, hvorfor de også skal finde på et nyt navn til dameholdet.
Læs også: Holstebro får to ligaklubber i den kommende sæson
En af de helt store profiler på dameholdet igennem tiden, har uden tvivl været den danske landsholdprofil, Sandra Toft.
Hun nåede nemlig at spille i klubben fra 2007 og indtil 2014. Hun kender derfor den vestjyske klub ud og ind.
Sandra Toft bakker da også op omkring beslutningen om at sende dameholdet tilbage til HH90.
Hun siger følgende til Dagbladet-Holstebro-Struer:
“Selv dengang vi gjorde det rigtig godt på banen og lå helt i toppen, skulle vi stadigvæk kæmpe for vores berettigelse. Set i det lys, tror jeg det er bedste for damehåndboldens muligheder, at komme til at stå på egne ben, med den økonomiske situation klubben står i. Jeg synes det er godt og positivt, at der er mennesker i byen, der stadigt vil dameholdet og arbejder for at det kan fortsætte flere år frem.”
Hun fortæller yderligere til avisen, at hun har tilbudt hendes hjælp, hvis der er noget som hun kan hjælpe med i starten af det nye damehold i Holstebro.