LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Zelia Elvira Hedemand

Emma Navne tager to sæsoner mere i det svenske

Den tidligere NFH-spiller forlænger sit udlandseventyr.


Lillejuleaften kunne svenske Lugi HF meddele, at man har sikret sig den danske spilstyrer Emma Navne i to sæsoner til.


Navne kom til Lugi fra det danske 1. divisionshold TMS Ringsted forud for sidste sæson. Forinden spillede hun tre sæsoner i Nykøbing Falster Håndboldklub.


Emma Navne har været en af Lugis vigtigeste profiler i indeværende sæson. På ni ligakampe har hun scoret 41 mål, hvilket i skrivende stund indbringer hende en 11. plads på den svenske topscorerliste.


På Lugis interne topscorerliste er hun kun overgået af den kommende Herning-Ikast Håndbold-spiller, Tyra Axnér, som har scoret 57 mål.


Sidste sæson blev Navne tildelt Stenmo-prisen, som hvert år uddeles til en spiller, der tager et stort socialt ansvar og bidrager til holdet udenfor banen.


I forbindelse med forlængelsen fortæller Navne til Lugis hjemmeside:


Jeg har sagt, at jeg ikke tager hjem til Danmark, før jeg har vundet en medalje. Med omtanke på, at dette år ikke blev som forventet, må jeg jo blive et par år mere.


I sidste sæson, der som bekendt blev indstillet pga. COVID-19, endte Lugi på fjerdepladsen i det svenske grundspil og var klar til kvartfinalerne i slutspillet.


Efter at have spillet 10 kampe i indeværende sæson ligger Lugi i øjeblikket på sjettepladsen med 10 point.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder