Overblik inden herrernes sidste 2 runder i HTH ligaen del 2
I aften tages der hul på runde 25 ud af 26 i herrernes HTH liga. Alle hold i ligaen har spillet 24 kampe og dermed er der for alle hold 4 point tilbage at spille om. Vi har kigget lidt nærmere på hvad der er på spil og hvilke placeringer der stadig er indenfor rækkevidde for de enkelte hold. Der tages forbehold for “regnefejl”.
Læs vores del 1 her.
Med blot 2 runder tilbage spidser det til og inden længe kender vi slutstillingen i herrernes grundspil og ikke mindst, måske det vigtigste hvilke hold skal til at forberede sig på et slutspil der ligger lige om hjørnet og hvem der skal i kvalifikationsspil om nedrykning. Meget er stadig åbent i ligaen og vi mangler bla. svar på hvem der skal vinde grundspillet, hvordan slutspils pointene skal fordeles, hvem tager de sidste pladser i slutspille og ikke mindt hvem rykker direkte ned.
Alt i alt så er det stadig tæt i HTH ligaen og alle 14 hold kan i de sidste 2 runder stadig nå at ændre deres nuværende placering.
Vi har i denne del, del 2, kigget nærmere på holdene fra pt. nummer 7 til 1.
Skjern
Skjern er som de resterende 6 hold i toppen sikre på slutspillet. Skjern har 25 point og det kan hverken Ribe eller Fredericia opnå. Skjern kan faktisk både rykke op og ned i tabellen. Der er en chance for at KIF overhaler dem, da kun 2 point adskiller de hold pt og samtidig er de kun 1 point bag Skanderborg på 6.pladsen. Skjern kan ikke nå Sønderjyske på 5.pladsen selvom de vinder resten og SønderjyskE taber deres, da SønderjyskE er bedre indbyrdes. Så det kan blive alt lige fra en 8.plads til en 6.plads for Skjerns vedkommende. De møder Ribe og Mors-Thy i deres 2 sidste kampe.
Skanderborg Håndbold
Skanderborg Håndbold har pt. 26 point på 6.pladsen. Det er 1 point mere end Skjern på 7.pladsen og 3 point mindre end SønderjyskE på 5.pladsen. Skanderborg kan ikke længere nå 4.pladsen der giver point med over i slutspillet, men de kan med minimum 3 point og 2 nederlag til SønderjyskE sikre sig 5.pladsen da de er bedre indbyrdes mod sønderjyderne, med blot 2 mål. De kan dog også nå at blive hentet nedefra af både KIF og Skjern og ende på en 8.plads vil resultaterne ikke flasker sig. Skanderborg kan dog med bare 1 point sikre sig at KIF ikke kan nå at hente dem selvom de skulle vinde deres 2 sidste kampe da de er bedre indbyrdes mod KIF. Skanderborg møder GOG og BSH i deres 2 sidste kampe.
SønderjyskE
SønderjyskE er i direkte duel mod BSH (som de møder i næste runde) i kampen om 4.pladsen og det sidste point med over i slutspillet. Sønderjyske har pt. 29 point på 5.pladsen mens BSH har 31 point på 4.pladsen. Sønderjyske kan maksimalt nå 33 point og det kræver højst sandsynligt en 4 point i deres 2 sidste kampe hvis de skal snuppe 4.pladsen fra BSH. For at sikre 5.pladsen kræver det at SønderjyskE får minimum 2 point i deres sidste 2 kampe, så kan Skanderborg nemlig ikke hente dem mere. Der er dog stadig mulighed for at SønderjyskE ender på 6.pladsen, men længere nede kan de heller ikke ende da de er bedre indbyrdes mod Skjern som er det sidste holder der kan hente dem pointmæssigt.
Bjerringbro-Silkeborg
Det bliver enten en 4.plads eller en 5.plads for BSH efter de har fået fratrukket point. Med 5 point op til TTH på 3.pladsen og kun 4 point tilbage at spille om kan de ikke slutte højere. De er i en direkte duel med SønderjyskE om det sidste slutspils point og kan med minimum 2 point i deres sidste 2 kampe sikre sig 4.pladsen.
TTH Holstebro, Aalborg, GOG
Det er stadig en åbent kamp i top 3, hvor alle 3 hold reelt set har mulighed for at slutte som 1,2 eller 3. TTH kan ikke hentes nedefra, men kan i princippet med 2 sejre og 2 nederlag til GOG ende som vinder af grundspillet. De møder Aalborg i en af deres sidste 2 kampe. TTH er 1 point efter Aalborg på 2.pladsen og 4 point efter GOG på 1.pladsen, men da TTH er bedre indbyrdes mod GOG vil de slutte højere hvis det skulle ende med pointlighed mellem de 2 hold. Vi kan reelt set stå i en situation hvor 3 hold ender på 39 point. Hvis GOG taber deres 2 sidste kampe, TTH vinder deres og Aalborg slår TMS, så vil alle 3 hold ende på 39 point (TTH og Aalborg mødes i sidste runde) og så til TTH ende som vinder da de er bedst indbyrdes mod GOG og Aalborg. GOG vil i så fald ende som 3.pladsen da de er dårlige indbyrdes mod Aalborg. GOG kan med minimum 3 point i deres 2 sidste kampe sikre sig 1.pladsen da de så vil ende på 42 point hvilket Aalborg ikke kan få. De kan maksimalt gå på 41 point. Det ligger stadig for GOG egne fødder om de skal ende som vinder af grundspillet mens det samtidig ligner en direkte duel om 2.pladsen når Aalborg og TTH mødes i sidste spillerunde.
GOG møder Fredericia og Skanderborg i deres sidste kampe. TTH møder KIF og Aalborg, mens Aalborg udover TTH møder TMS Ringsted.