Nye Ikast-spillere fik uofficiel debut i rivalopgør
Ikast Håndbold tog en sejr i første test mod Viborg HK.
Ikast Håndbold fik en stærk begyndelse på sæsonforberedelserne, da de onsdag besejrede Viborg HK med 29-27 i BIOCIRC Arena.
Sejren markerede samtidig den uofficielle debut for flere af klubbens nye profiler – norske Emilie Hegh Arntzen, svenske Thea Kylberg samt Amalie Milling og Karen Klokker.
Næste test for Ikast venter den 4. august, hvor holdet møder tyske Borussia Dortmund.