Ny TTH-profil vil skabe stemning: Det giver mig et kæmpe kick
TTH Holstebros nye venstre fløj Joachim Lyng Als er ikke i tvivl om, hvad han vil bidrage med i sin nye klub
Til klubbens sociale medier siger han:
"Jeg vil beskrive mig selv som en ydmyg og hårdtarbejdende spiller. Jeg kommer altid med masser af energi og elsker at skabe stemning i hallen. Det giver mig et kæmpe kick at få publikum med – og jeg nyder at give dem noget at juble over. Tricks, detaljer, tempo – jeg går efter at spille håndbold, der er fedt at se på."
Lyng Als skiftede til TTH i sommerpausen fra GOG og skal være med til at give holdet fart og kant på kontraspillet.
I TTH afløser han Frederik Bjerre, som er skiftet til netop GOG.