Flensburg-sejr: Flotte dansker-præstationer i Champions League-kamp
SG Flensburg-Handewitt vandt sikkert 28-20 over Bucuresti på udebane. På trods af et svækket hold, med flere coronatilfælde, var der plads til fine danske præstationer – og altså en sejr.
På hjemmebane vandt SG Flensburg-Handewitt for en uges tid siden 37-30 over Bucuresti. I dag, torsdag, skulle returopgøret spilles, og her var tyskernes odds knap så gode.
Siden sidste kamp er – foruden Simon Hald – de to svenskere Hampus Wanne og Jim Gottfridsson nemlig blevet smittet med coronavirussen, lige som de to trænere, Maik Machulla og Mark Bult, også er testet positive. Også Magnus Rød udeblev i dagens kamp, da han har haft tilbagevendende problemer med sit ene knæ.
Til trods for de mange udeblivelser blev det til en 8-målssejr i dagens kamp.
Nogle af de spillere, som særligt imponerede, er de tre, danske topscorer:
- Aaron Mensing med 9 mål og 2 assists (13 skud på mål)
- Emil Jakobsen med 5 mål (7 skud på mål)
- Mads Mensah Larsen med 5 mål og 2 assists (10 skud på mål)
Foruden danskerne må målmand Benjamin Buric også nævnes, da han stod en suveræn kamp med flere flotte, store redninger og en samlet redningsprocent på 46.
Dermed kan Svan og co. juble over anden Champions League-sejr i træk.