LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

MEF

Mikkel Hansen: Det var et chok for min familie og jeg

Den danske superstjerne Mikkel Hansen har sat ord på sin blodprop i et opslag på Instagram. Her takker han for de mange tanker og melder, at han har det godt efter omstændighederne.


Mikkel Hansen er en af verdens bedste håndboldspillere, og han er for det meste i fantastisk fysisk forfatning. I øjeblikket er den danske stjerne dog sat helt ud af spillet.


I forbindelse med en knæoperation opstod der komplikationer, og han blev ramt af en blodprop i den ene lunge. Noget af en forskrækkelse, og alvoren blev tydelig, da hans klub PSG på sin hjemmeside meldte, at Mikkel Hansen var “uden for livsfare”.


Mikkel Hansens sæson er forbi, og i de næste fire til seks måneder skal han have blodfortyndende medicin. Udover det har han det dog nogenlunde godt efter omstændighederne.


Det skriver Mikkel Hansen nu selv i et opslag på Instagram. Her takker han for den massive støtte, han har mødt, og han melder, at han og familien er okay trods et stort chok.


Mikkel Hansen ærgrer sig desuden over, at han ikke kommer i aktion for PSG igen. Det er svært at bære, at det efter så mange gode år i Frankrig skal slutte på den måde.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder