Her er de nye VM-kommentatorer på TV2
For knap et år siden kommenterede Thomas Kristensen og Bent Nyegaard deres sidste håndboldkamp sammen efter 19 års makkerskab. Nu er der fundet ny slutrunde-duo til VM.
Det er svært at tale om håndboldkommentatorer i Danmark uden at nævne makkerparret Thomas Kristensen og Bent Nyegaard. Thomas Kristensen er dog skiftet over til TV2’s fodbolddækning, og dermed har man skulle finde en ny konstellation frem mod den kommende VM-slutrunde for herrer.
Nu står det klart, at Bent Nyegaard fortsat skal være ekspertkommentator. Ny kommentator bliver Jonas Risager Nyhøj, som i forvejen kommenterer det danske kvindelandshold sammen med Peter Bruun Jørgensen.
“Det er jo en velkendt duo for de danske håndboldseere. Hvis du følger ligahåndbold til hverdag, så har du hørt dem – sammen – et utal af gange. Og det er dette stærke samarbejde, vi fortsætter til januar. Jeg synes, at de supplerer hinanden perfekt, siger chefredaktør på TV 2 SPORT John Jäger til TV2,