Ny Viborg-træner: Fokus har været på de forkerte ting
Balladen omkring Pedersen, der lavede 164 mål i seneste sæson, kulminerede med en ophævet kontrakt, og klubben stod pludselig uden sin vigtigste spiller og sportslige leder.
Det efterlod assistenttræner Anders Friis i en ny rolle som cheftræner blot få uger efter, han tiltrådte i Viborg. Han erkender, at forberedelserne ikke har været optimale:
"Optakten har været anderledes, og der har været fokus på de forkerte ting," siger Friis ifølge TV 2 SPORT.
For at lukke hullet på bænken har direktør Jens Steffensen midlertidigt taget plads som assistent, indtil en mere permanent løsning findes. Han håber, at klubben nu kan finde ro.
Med en svækket trup og nye roller på både banen og sidelinjen venter der Friis og Viborg en vanskelig start på sæsonen. Først gælder det pokalkampen mod Holstebro, inden kvindeligaen fløjtes i gang søndag mod Ringkøbing.