Ex-landsholdsspiller: Gidsel genvinder ikke mesterskabet
Dermed vurderer Späth, at Magdeburg snupper titlen for næsen af Mathias Gidsel og Füchse Berlin.
"Jeg tror, Magdeburg er meget opsatte på at tage mesterskabet tilbage. Når jeg ser på bredden i truppen, synes jeg, SCM står et lille skridt stærkere end Berlin," siger Späth til Handball-World.
Han understreger dog, at netop Berlin er den største udfordrer: "Berlin er mit næste bud. De har i denne sæson vist, hvor stærke de er. De har ikke mange ændringer i truppen og råder med Gidsel over den måske bedste håndboldspiller i verden lige nu."
Ifølge Späth er der fem hold, man kan regne blandt de udvidede favoritter: Magdeburg, Berlin, Flensburg-Handewitt, Melsungen og Kiel. Han fremhæver især Flensburgs tilgang af Grgic, Melsungens kontinuerlige løft og Kiels udfordringer efter Wienceks karrierestop og Pekelers skade.
Mens Magdeburg og Berlin kæmper om guldet, placerer Späth sine egne tidligere klubber Stuttgart og Göppingen i midterfeltet. Han vurderer desuden, at oprykkerne Bergischer HC kan overleve i ligaen, mens ThSV Eisenach og GWD Minden rykker ned.
Her er Späths komplette tabeltip for Bundesligaen 2025/26:
- SC Magdeburg
- Füchse Berlin
- SG Flensburg-Handewitt
- MT Melsungen
- THW Kiel
- TSV Hannover-Burgdorf
- VfL Gummersbach
- Rhein-Neckar Löwen
- TBV Lemgo Lippe
- Handball Sport Verein Hamburg
- Frisch Auf Göppingen
- TVB Stuttgart
- HC Erlangen
- HSG Wetzlar
- SC DHfK Leipzig
- Bergischer HC
- ThSV Eisenach
- GWD Minden