LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Lauridsen

Morten Olsen om Rasmus Lauge: Jeg kan godt sidde og blive imponeret

I seneste afsnit af Håndboldlogen bliver Morten Olsen bedt om at nævne den mest betydningsfuldespiller, han har spillet med – foruden Mikkel Hansen og Niklas Landin. Svaret kommer prompte og falder på Rasmus Lauge, der ellers spiller samme position som Morten Olsen.


Hvad ser du i Rasmus Lauge?


Spørger studievært, Joachim Boldsen, der også selv er imponeret over den danske playmaker, der til dagligt tørner ud for Veszprém.


I Veszprém har han vidst sig som en kæmpe leder, som kan afgøre tingene. Han er en komplet håndboldspiller, som kan det hele. Han dækker også rigtigt godt, og så er han god til at føre bolden fremad, svarer Olsen.


Særligt Lauges niveau under VM-slutrunden i 2019 imponerer Morten Olsen.


Selvom Lauge og Olsen deler position – og dermed også er konkurrenter om spilletid på landsholdet – er Morten Olsen ikke bitter. Tværtimod.


Det betyder ikke noget for mig, at han spiller på samme position. Jeg kan godt sidde og blive imponeret. Han får det til at se forholdsvist nemt ud.


Jeg kan jo ikke være bitter over, at nogen er bedre, siger Olsen.


Morten Olsen fortæller også, at han altid har været vant til at dele spilletiden med andre. Tidligere var det spillere som Jesper Jensen, Bo Spellerberg, Joachim Boldsen og Thomas Mogensen, som gav Olsen kamp til stregen om spilminutter i den rød/hvide trøje.


Efterfølgende var det spillere som Mads Mensah og netop Rasmus Lauge, som Morten Olsen måtte konkurrere med. Bitterheden er ikke til at spore, tværtimod er Morten Olsen glad for de gange, han er med og siger, at man skal nyde de momenter, man får lov til at spille.


Der har også været kampe, hvor jeg har fået lov til at vise, hvad jeg kan. Afslutter en smilende Morten Olsen.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder