Aalborg-træner om Sandell: Man kan ikke gøre andet end at lette på hatten
Håndboldherrerne fra Aalborg Håndbold hentede mandag aften den første sejr i slutspillet.
På hjemmebane tørnede Stefan Madsens tropper sammen med ligakonkurrenterne fra KIF Kolding, da de to mandskaber krydsede klinger i 2. spillerunde i slutspilspulje 1.
I Sparekassen Danmark Arena var aalborgenserne det stærkeste hold på dagen, og de kunne efter 60 minutters spil sætte to point på dagen.
Aalborg Håndbold vandt opgøret med 33-28 efter en pauseføring på 17-16.
Se kampen i tal herunder:
Aalborg Håndbold : Lukas Sandell 10, Bustes Juul 4, Kristian Bjørnsen 4, Henrik Møllgaard 4, Rene Antonsen 3, Felix Claar 3, Simon Gade 2, Benjamin Jakobsen 1, Victor Kløve 1, Andreas Flodman 1.
KIF Kolding : Bjarke Christensen 8, Thomas Boilesen 6, Viktor Nevers 3, Jens Peschardt 2, Erik Toft 2, Benjamin Pedersen 2, Mads Peter-Lønborg 2, Steven Jacobsen 2, Peter Lund 1.
Aalborg-profilen Lukas Sandell gjorde comeback på håndboldbanen og sikken et af slagsen. Den 26-årige svensker havde ikke været i aktion siden primo marts måned, men mandag aften havde han en stor andel i nordjydernes sejr.
Hele 10 gange bragede Lukas Sandell bolden i netmaskerne og blev dermed kampens topscorer.
”Det var en helt vanvittig præstation. Han har været ude i seks-syv uger og kommer så tilbage på det her niveau. Man kan ikke gøre andet end at lette på hatten”, sagde Stefan Madsen til Nordjyske efter kampen.
Næste opgave for Stefan Madsen og co. er på søndag, hvor de på udebane støder sammen med Skjern Håndbold.
Se stillingen i Herreligaen herunder:
# HOLD KAMPE POINT 1 Aalborg 11 22 2 Mors-Thy 11 16 3 Fredericia 11 15 4 Bjerringbro/Silkeborg 11 15 5 Ribe-Esbjerg 11 14 6 GOG 11 12 7 Skjern 11 11 8 TTH 11 9 9 TMS Ringsted 11 8 10 Skanderborg Aarhus 11 8 11 Nordsjælland 11 8 12 SønderjyskE 11 7 13 Lemvig-Thyborøn 11 6 14 KIF Kolding 11 3