5 hurtige: Christina Pedersen sender roser til gammel landsholdskending
Vi har fanget 22 årig Christina Pedersen fra Viborg HK til 5 hurtige spørgsmål.
Hvad er din største håndboldoplevelse?
“Min største håndboldoplevelse må være oprykning med Vendsyssel Håndbold fra 1. Division til liga. Det var en fantastisk sæson med en masse dejlige mennesker, derudover var det et mål og drøm der gik i opfyldelse. Jeg kan også se tilbage på rigtig mange ungdomsminder, som da jeg vandt DM-sølv med Skanderborg håndbold.”
Hvem er den bedste spiller, du har spillet med?
“En af de bedste håndboldspillere jeg har spillet med må være Maria Fisker Stokholm. Man kan mærke den kæmpe erfaring hun besidder, derudover er hun en fantastisk holdkammerat. Alle burde have en Fisker på sit hold”
Og imod?
“ Det må være Dione Housheer, synes hun er sindssyg skarp i nærmest alle facetter af spillet”
Hvis ikke du havde spillet håndbold, hvad lavede du så? “
“Måske et lidt typisk svar, men jeg havde forhåbentligt spillet rigtig meget fodbold. Spillede både håndbold og fodbold til jeg var en 12-13 år, hvilket jeg elskede”
Er der en, der havde stor betydning for, at du startede med at spille håndbold eller i din tid som ungdomsspiller? “
“Jeg er stort set voksede op i en hal med mine storebrødre og tvillingesøster, der alle tre spiller håndbold. Lige siden jeg var helt lille har jeg set mine brødre gøre det godt og blive professionelle håndboldspillere, hvilket også har skubbet mig i retningen af håndbold, da de begge spiller på højt plan i Sverige. Derudover har mine forældre altid været der til at skubbe mig i den rigtige retning. Min far er min største fan og ham jeg altid gerne vil gøre stolt, selvfølgelig sammen med resten af min familie.”