LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Malthe Damgaard stopper i TM Tønder Håndbold

Malthe Damgaard stopper i TM Tønder Håndbold.


Forud for denne sæson kom 21-årige Malthe Damgaard til klubben fra Sønderjyske, hvor han havde spillet i de to foregående sæsoner. Desværre har tiden i klubben for Malthe været præget af en drilsk skulderskade. Det har betydet at han derfor han bedt om at blive løst fra sin kontrakt, hvilket klubben har fuld forståelse overfor og derfor imødekommet.


”Malthe er en rigtig god fyr, som vi i klubben havde store forventninger til i denne sæson. Han er en type, der yder en kæmpe indsats til træning og giver alt, hvad han har i kampene. Tilmed er han uden for banen både ambitiøs, ydmyg og seriøs omkring sin håndboldspil. Malthe besidder dermed såvel de kompetencer som personlige egenskaber, som vi i TMT værdsætter. Desværre har Malthes ophold i klubben været præget af en drilsk skulderskade, og derfor har han ikke kunne yde optimalt. Det er en skade som Malthe, læger, fysioterapeuter og vi alle sammen troede på, var håndteret. Men det har desværre vist sig, at skaden ikke umiddelbart ser ud til at ville blive bedre. Det er super ærgerligt og rigtig synd for Malthe. Men det mest fornuftige for Malthe er lige nu og her, at han får behandlet sin skulder uden at håndbolden belaster og stresser ham. Det har vi i klubben naturligvis meget forståelse for. Vi vil gerne takke Malthe for tiden i TM Tønder Håndbold, og samtidig ønske ham al mulig held og lykke fremadrettet. Vi tager officielt afsked med Malthe ved næste hjemmekamp mod HCM nu på fredag d. 20. oktober.” udtaler sportschef Steen Thomsen.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder