Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Esbjerg-træner: Det her er drømmescenariet

De forsvarende danske mestre fra Team Esbjerg går på juleferie med endnu en europæisk sejr.


På hjemmebane tørnede Jesper Jensens tropper søndag eftermiddag sammen med ligakonkurrenterne fra Ikast Håndbold, da de to mandskaber krydsede klinger i 8. spillerunde i EHF Champions League Women.


I Blue Water Dokken kunne de 2.477 fremmødte tilskuere glæde sig over, at deres lokale helte kunne sende midtjyderne tomhændet hjem for fjerde gang på stribe.


Efter 60 minutters spil viste måltavlen nemlig 37-34 i værternes favør efter en pauseføring på 18-14.


Se kampen i tal herunder:


Team Esbjerg: Kristine Breistøl 12, Michala Møller 5, Nora Mørk 4, Marit Jacobsen 3, Anne Petersen 3, Kathrine Heindahl 2, Kaja Kamp Nielsen 2, Henny Ella Reistad 2, Julie Jacobsen 2, Sanna Solberg 1.


Ikast Håndbold: Ingvild Bakkerud 9, Emma Friis 7, Line Mai Hougaard 5, Marketa Jerabkova 3,  Stine Skogrand 2, Sarah Iversen 2, Emma Lindqvist 2, Simone Petersen 2, Maria Lykkegaard 1, Amanda Hansen 1.


“Det her er drømmescenariet. Vi kunne ikke har skrevet det bedre. Vi har tabt i Krim, men ellers har vi ikke tabt nogle i ligaen, Champions League eller pokalturneringen. Det er exceptionelt og vildt set på de udfordringer, vi har haft med skader. Det har været til perfektion”, sagde Jesper Jensen til klubbens hjemmeside efter kampen.


Esbjergensernes næste europæiske opgør er først den 6. januar, hvor de på hjemmebane byder polske Zaglebie op til dans.


Se stillingen i EHF Champions League HER


Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER