LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Aalborg og GOG brager sammen i tidligt topopgør

Lørdag eftermiddag brager to af ligaens stærkeste hold sammen i et tidligt topopgør, når Aalborg Håndbold tager imod GOG Håndbold i Sparekassen Danmark Arena.

Aalborg har indledt sæsonen med tre sejre i træk og ser ud til at fortsætte der, hvor de slap i sidste sæson. GOG har også vist tænder med to sejre og en solid indsats i både ligaen og Champions League, på trods af nederlaget til FC Barcelona.

Kampen bliver ikke bare et opgør om point, men også om momentum og selvtillid tidligt på sæsonen. Med begge hold fyldt med profiler og stærke bagkæder er der lagt op til intens kamp om topplaceringerne, og fansene kan forvente høj tempo, masser af mål og nervepirrende dueller hele vejen til slutfløjtet.

For GOG kan det komme til at spille ind, at de i torsdags spillede på udebane mod Barcelona, og brugte fredag som rejsedag, mens Aalborg på den anden side har haft en hjemmekamp i Champions League mod Veszprém.

Dermed har de undgået at have en rejsedag i benene, og ydermere har de haft en dags mere hvile. Det kan spille en faktor, selvom det er tidligt på sæsonen.

En anden faktor for kampen er, at Aalborg må undvære Niklas Landin og Alexander Blonz. Hidtil i sæsonen har det dog ikke haft indflydelse, men det det kan vise sig at være tilfældet mod GOG, som de fleste regner med som førsteudfordrer til mægtige Aalborg.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder