Aalborg Håndbold fik endelig deres revanche
De forsvarende danske mestre fra Aalborg Håndbold kunne lørdag eftermiddag drage hjem fra det sjællandske med to point i bagagen.
På udebane tørnede Maik Machullas tropper sammen med ligakonkurrenterne fra TMS Ringsted, da de to mandskaber krydsede klinger i 2. spillerunde i Herreligaen.
I Poul Christensen Arena var der aldrig tvivl om udfaldet, da de nordjyske gæster var deres modstander overlegen på dagen.
Aalborg Håndbold vandt opgøret med de overbevisende cifre 41-29 efter en pauseføring på 23-15.
Se kampen i tal HER
Dermed fik aalborgenserne i den grad revanche for det smertelige nederlag de led sidste gang de var på besøg i Ringsted.
Hør med i videoen fra klubbens hjemmeside herunder, hvor Aalborg-profilen Lukas Nilsson sætter ord på kampen: