Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Aalborg-profil: Alt gik galt for os

De forsvarende danske mestre fra Aalborg Håndbold levede onsdag aften ikke op til favoritværdigheden, da de var i aktion på den europæiske scene.

På udebane tørnede Maik Machullas tropper sammen med kroatiske HC Zagreb, da de to mandskaber krydsede klinger i 2. spillerunde i Machineseeker EHF Champions League.

I den kroatiske hovedstad var værterne bedst og klædte mere eller mindre aalborgenserne helt af.

HC Zagreb vandt opgøret med de overbevisende cifre 31-23 efter en pauseføring på 13-9.

Se kampen i tal HER

”Jeg må sige en velfortjent sejr til Zagreb i dag. Jeg tror ikke, de overraskede os, men vi startede alt for langsomt og manglede nogle klare blikke. Alt gik galt for os i dag. Matej Mandic var utrolig mellem stængerne, og vi ved, hvor svært det kan være at spille her i Zagreb Arena, når man er bagud ved pausen”, sagde Aalborg-profilen Aleks Vlah til EHF efter kampen.

Aalborgensernes næste europæiske opgave er på onsdag, hvor de på hjemmebane byder tyske SC Magdeburg op til dans.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER