Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

HH-træner: Vi tager forhåbentlig noget læring med fra kampen

Håndboldkvinderne fra Horsens Håndbold Elite måtte onsdag aften rejse tomhændet hjem fra Fyn.

På udebane tørnede Claus Mogensens tropper sammen med DM-bronzevinderne fra Odense Håndbold, da de to mandskaber krydsede klinger i 3. spillerunde i Kvindeligaen.

I Sydbank Arena i Odense levede værterne op til favoritværdigheden og kunne efter 60 minutters spil glæde sig over en komfortabel sejr på 32-22.

Se kampen i tal HER

”Vi tager forhåbentlig noget læring med fra kampen. Det var frustrerende at tabe, men jeg er ikke ked af at tabe med 10 mål til et hold som Odense på udebane. Det bliver vi næppe det sidste hold, der prøver”, siger Claus Mogensen til Horsens Folkeblad.

Næste opgave for Claus Mogensen og co. er først den 2. oktober, hvor de på hjemmebane byder NFH op til dans.
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER