Aalborg-stjerne med respekt for bundhold
Den norske stjerne nød gensynet i hjemlandet – og glæden ved at være tilbage på banen.
"Det var godt at være tilbage en tur i Trondheim. Vi spillede godt som et hold og stod solidt i forsvaret. Det var en dejlig kamp og en god oplevelse," siger Sagosen til Aalborg Håndbolds egne medier.
Han glæder sig over at være tilbage efter sin skadespause:
"Jeg har knoklet for det i noget tid, jeg har været ude, så det er bare dejligt at få lov til at spille håndbold igen. Det er jo det, der er det allersjoveste."
Om lørdagens opgør mod Grindsted forventer Sagosen hård modstand.
"Det bliver en svær kamp. Vi går med stor respekt derned. Jeg forventer, at de kommer med meget 7 mod 6, og det er svært at stå imod. Vi skal have fart i stængerne og intensitet i forsvaret, så vi kan løbe kontra," siger nordmanden, der understregede, at Aalborg har forberedt sig på netop Grindsteds taktiske særkende.
"De spillede det virkelig godt sidste år, så vi skal være klar til at matche deres fysik. Jeg håber, det bliver en sjov kamp," lyder det fra Sagosen.