LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Aalborg-træner: Det er en sindssyg kulmination

De forsvarende danske mestre fra Aalborg Håndbold sikrede sig søndag eftermiddag pokaltitlen for tredje gang i klubbens historie.

I Jyske Bank Boxen tørnede Simon Dahls tropper sammen med ligakonkurrenterne fra Bjerringbro-Silkeborg Håndbold og her var der aldrig tvivl om udfaldet.

Allerede ved pausen var aalborgenserne foran med syv mål og selvom om midtjyderne kom tættere på i 2. halvleg, så var sejren aldrig i fare.

Efter 60 minutters spil kunne nordjyderne kaste sig i armene på hinanden, da måltavlen viste 34-29.

Se kampen i tal HER

”Det har været en lige dele fantastisk og hektisk uge. Det har krævet enormt meget af rigtig mange, for der har været meget omkring os, men det er en sindssyg kulmination på en tæt på perfekt uge for Aalborg Håndbold”, sagde en meget tilfreds Simon Dahl til DR efter kampen.

Allerede onsdag aften skal Simon Dahl og co. i ilden igen, når de på udebane støder sammen med tyske SC Magdeburg i Machineseeker EHF Champions League.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder