LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Aftalen er på plads: Her er Barcelonas afløser for Emil Nielsen

Barcelona har fundet afløseren for Emil Nielsen, der efter sæsonen skifter til Veszprém. Det bliver den spanske landsholdsmålmand Sergey Hernández, som fra sommeren 2026 skal vogte buret i Palau Blaugrana. Aftalen løber til 2029, bekræfter flere kilder tæt på forhandlingerne. Det skriver Mundo Deportivo.

Hernández, der fylder 30 i år, har i de seneste sæsoner etableret sig blandt de bedste målmænd i Europa. Han stod en hovedrolle i Magdeburgs Champions League-triumf i juni, hvor hans 18 redninger i finalen mod Füchse Berlin var afgørende. Samlet sluttede han som den næstmest redende keeper i turneringen med 166 redninger, kun overgået af netop Emil Nielsen.

Barcelonas valg af Hernández understreger klubbens ønske om at sikre sig erfaring og kvalitet, når Nielsen forlader klubben. Hernández har tidligere været på radaren i Barcelona, men først nu er det lykkedes at lande en aftale. Han kommer til at danne duo med islændingen Viktor Hallgrimsson, der allerede har erstattet Gonzalo Pérez de Vargas.

Indtil da fortsætter Hernández hos Magdeburg, hvor han netop nu topper Bundesligaen i både antal redninger og redningsprocent. Han har åbnet sæsonen i storform og kommer torsdag aften til Palau for at møde sin kommende klub i et af de helt store opgør i Champions League.

Her får publikum dermed et sjældent syn: Emil Nielsen og Sergey Hernández – Barcelonas nutid og fremtid – direkte over for hinanden i målet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder