LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Anne Mette Hansen: Jeg er virkelig skuffet

Tre gange tidligere havde det danske kvindelandshold stået i en OL-semifinale og i alle tre tilfælde havde det givet en finalebillet.

Sådan gik det ikke torsdag aften, da Jesper Jensens tropper måtte se de norske vicemestre løb med finalepladsen.

I Stade Pierre-Mauroy i Lille havde danskerne det særdeles svært i offensiven og havde svært ved at putte bolden i netmaskerne bag en storspillende Katrine Lunde i det norske mål.

Efter 60 minutters spil kunne danskerne se nordmændene strække armene i vejret, da de havde sikret sig en sejr på 25-21.

Se kampen i tal HER

DR fangede en grådkvalt Anne Mette Hansen umiddelbart efter opgøret:

”Jeg er virkelig skuffet – vi havde mulighed for at spille os i en OL-finale, men vi er ikke gode nok i dag… Vi mangler nogle scoringer. Jeg synes til dels, at vi dækker meget fint op – de har svært ved det, men det er jo lige meget når man ikke selv scorer”.

Danmark skal forsøge at samle sig op igen inden bronzekampen mod Sverige på lørdag.

Kampen fløjtes i gang klokken 10.00 og kan ses på DR 1.
 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder