LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

”Det bliver helt særligt” – ny TTH-profil glæder sig Gråkjær Arena

TTH Holstebros nye højrefløj, Magnus Storgaard Pedersen, er faldet godt til i Holstebro og glæder sig til sæsonpremieren i Gråkjær Arena.

Direkte fra træningslejren i Polen præsenterer TTH Holstebro klubbens nye højrefløj, Magnus Storgaard Pedersen. Den unge spiller er faldet godt til i Holstebro, hvor både byen, fællesskabet og livet uden for banen har gjort indtryk. Det skriver klubben i et opslag på deres sociale medier.

“Det har været en rigtig god og sjov start! Det er spændende at blive en del af et nyt hold og et mere professionelt setup. Jeg glæder mig til mange flere timer sammen med gutterne,” fortæller han.

Magnus ser især frem til sæsonpremieren i Gråkjær Arena, som han kalder en af de fedeste arenaer i Danmark:
“Det bliver helt særligt at kunne kalde den min hjemmebane – og endnu bedre med masser af fans i ryggen,” siger han.

Ved siden af håndbolden har Holstebro også gjort indtryk:
“Holstebro er en hyggelig by med masser af liv – lidt større end det, jeg kommer fra. Vi er flere spillere, der bor her, og det giver et stærkt fællesskab,” fortæller Magnus, der deler lejlighed med holdkammeraten Møller.

Sammen nyder de hverdagen og sørger for, at der også er plads til et frirum væk fra håndbolden.

Se klubbens opslag herunder:


 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder