NH-assistent før Ribe-Esbjerg: - Jeg tænker, at de er voldsomt opsatte på at komme på tavlen
Onsdag aften står Nordsjælland Håndbold over for Ribe-Esbjerg HH i et vigtigt opgør i Blue Water Dokken, hvor begge hold jagter point.
Nordsjælland har fået en lovende start på sæsonen med fire point fra tre kampe, mens hjemmeholdet, Ribe-Esbjerg, endnu mangler at få deres første point på tavlen.
REHHs udfordrende start er dog ikke noget Nordsjælland hæfter sig for meget ved,
“Jeg tror ikke, at man skal lægge for meget i resultaterne så tidligt i sæsonen. Men jeg tænker, at de er voldsomt opsatte på at komme på tavlen. De er på jagt efter point, og det kommer til at handle om, at vi skal stå imod det tryk, som de kommer med”, siger assistentræner Christoffer Zinck til klubbens hjemmeside.
Kampen mellem Nordsjælland Håndbold og Ribe-Esbjerg HH fløjtes i gang kl. 20.00